Webskitse

Bag om designet - mine tanker og valg

Når man bygger en digital identitet, handler det ikke kun om æstetik – det handler om strategi, formål og brugervenlighed. Her får du et indblik i mine overvejelser bag skitsen og designet til denne hjemmeside.

Forsidens indhold:

Logo
Jeg har valgt at placere logoet øverst i venstre hjørne, da det er her øjet naturligt starter. Det skaber genkendelighed og styrker mit visuelle brand.

Menu og navigation
Menulinjen er placeret tæt ved logoet, hvilket gør navigationen let og intuitiv. Det understøtter den såkaldte F-læsemønster, som mange brugere ubevidst følger, når de kigger på en skærm.

Navn og identitet
Mit logo omfatter mit navn, så man med det samme ser, hvad jeg hedder. Derudover er “om mig” placeret som den første side i menulinjen.

Stor baggrund og visuel præsentation
Forsiden indeholder et stemningsskabende billede i baggrunden. Det skaber blikfang og samtidigt sørger for at der er et gennemgående tema for hjemmesiden.  

Linkbuilding
Jeg har placeret et Linked-In ikon øverst i højre hjørne, som fører en direkte til min Linked-In profil. Det er vigtigt for at skabe linkbuilding til dine andre sider. 

Sidefoden
I bunden af hver side finder man mine kontaktoplysninger. Denne sektion er ens på alle sider og sikrer, at det altid er nemt at komme i kontakt med mig. Samtidig skaber det en professionel afslutning på siden.

Visuel identitet og førstehåndsindtryk

Jeg har valgt et minimalistisk og professionelt udtryk med neutrale farver og luftige elementer, der skaber ro og overskuelighed for brugeren. Den visuelle start med bjerglandskabet symboliserer højder, ambition og stabilitet. Det giver både et personligt og professionelt touch og matcher mit brand som marketingstuderende og iværksætter.

 

Navigationsstruktur og brugervenlighed

Topmenuen er enkel og let forståelig, så brugeren hurtigt kan finde frem til det, de søger – uanset om det er information om mig, min uddannelse, min portefølje eller kontaktmuligheder. Ikonet til LinkedIn er synligt og enkelt integreret, så besøgende let kan finde mig på de professionelle platforme.

 

 

Typografi og sprog

Jeg har arbejdet med en moderne og letlæselig skrifttype for at gøre indholdet tilgængeligt og indbydende. Teksten er skrevet i et personligt men professionelt sprog – målrettet både potentielle samarbejdspartnere og fagpersoner, der vil vide mere om min tilgang til marketing og kommunikation.

Mit valg af skitse og struktur

Skitsen er bygget op med fokus på storytelling – “Hvem er jeg?”, “Hvorfor brænder jeg for iværksætteri?”, og “Hvad kan jeg tilbyde?” Det gør det let for besøgende at forstå min rejse og mine kompetencer. Samtidig skaber det mulighed for at differentiere mig i en branche, hvor autenticitet og faglighed vægtes højt.

 

 

Husk at tjekke mine andre projekter ud! Der er massere inspiration at hente. 

 

Scroll to Top